Per Svines var brandmester i Stavanger. Han døde av et vådeskudd i 1904.
Stavanger Aftenblad hadde en artikkel om ulykken i mai 1904. 50 år etter trykket de en kort versjon, men da det skjedde var det en lengre artikkel om den. Dessverre er den trykket med gotisk skrift. her er begge delene.
Et vaadeskudd med døden til følge.
Igaar eftermiddag ved 2-3tiden hændte den sørgelige ulykke, at brandmester Svines blev rammet af et vaadeskudd og afgik ved døden udpaa natten. Brandmester Svines var lørdag sammen med politisekretær Løge reist til Svines i Strand, ca 2 mil herfra, for at skyde tiur. I gaar eftemiddag skulde de seile i baad til byen igjen og havde geværerne liggende ladt i baaden for det tilfælde at de skulde træffe paa noget at skyde underveis. Da de var kommet et stykke fra land, blev vinden temmelig «raaset», og da Løge ikke var videre kyndig i at behandle seil, gik Svines frem i baaden for at vise ham, hvorledes han skulde bære sig ad med at ta sammen seilene, om det skulde bli nødvendigt. Geværerne laa da med kolben nede i ballasten og med løbet støttet mod en af tofterne. Da Svines skulde gaa agterud igjen, stødte en af hanerne paa et eller andet mod ballaststenene, skuddet gik af og rammede Svines i det venstre laar. Paa grund af det nære hold gik haglladningen tvers gjennom laaret i strag retning opad og kom du paa den anden side. Man forsøgte straks at stanse den svære blødning ved at binde tauer stramt omkring benet, og man fik ta ned seilene. Fra Svines hjem la man merke til, at baaden manøvrerts saa underligt, og hans to brødre og en tredjemand rodde straks du for at undersøge sagen. De tog sig straks for at anbringe mer paalidelge strammebaand omkring benet og tog saa afsted til byen i største hast, mens Løge rodde den anden baad tillands og gik til byen med «Strand». Svines var den hele tid ved fuld bevidsthed og optraadte med mageløs koldblodighed. Efter en flere timers reise ankom man til byen ved 5-tiden, og den tilskadekomne blev straks bragt paa sygehuset hvor lægerne hurtigst mulig tog benet under behandling. Men lægerne kunst nytted lide. Efter længre tid at ha ligget bevidstløs efter bedøvelsen kom han til sans og samling igjen og afgik ved døden kl.1/2 12 inat. Brandmester Svines var en mand i 32-33 aars aldersn og ugift. Han var i en aarrekke knyttet til brandvæsenet dels som underbrandmester, dels som brandmester og havde erhvervet sig et indgaaende kjendskab til brandmateriellet og dets anvendelse. Han var derhos en meget elskværdig og forekommende mand og i besiddelse af en koldblodighed og en dristighed, som han ofte i brandtilfælde havde anledning til at levere prøver på.